11'eren & indretning

I 11’eren rådes der over hele underetagen (ca. 55 kvm) + gårdhave under opholdet. Overetagen står ubenyttet.

Vi har indrettet huset i en blandet stil, som vi selv ka’ li’ det. Lyse og venlige rum med hyggelige ting, som danner rammen – resten må du selv udfylde. Vi har gjort os umage, for at du kan føle dig godt tilpas og vi håber, at du vil passe på huset – som var det dit eget. Huset er røgfrit – men du er velkommen til at ryge udenfor i gårdhaven.

Hunde er som udgangspunkt ikke tilladt, men kan i særlige tilfælde tillades. (Kontakt os, – prisen aftales) Det er muligt, at forud bestille morgenmad. Indkøb er også muligt i vores skønne Dagli’ Brugsen Gedsted – Åbent 7.00 – 18.45. På den anden side af gaden finder du byens dejlige Pizzaria – tjek deres åbningstider. Har du lyst til en øl på den lokale Bodega, så er den også i nærheden.
Nyd opholdet og kontakt os ved spørgsmål.

Huset består af en lejlighed med;

Dejligt soveværelse med dobbeltseng. (incl. sengetøj)
Stue med spiseplads og mulighed for ekstra sovepladser på sovesofa.
Eget køkken med køleskab og service + udstyr, så der kan laves mad. Kaffe og the til fri afbenyttelse.
Eget badeværelse med brusekabine, hårtørrer og håndklæder.
Gårdhave med havemøbler og mulighed for grill.

Desuden finder du tilbehør som;

  • TV med fjernbetjening.
  • Ovn / Mikroovn.
  • Kaffemaskine.
  • Masser af køkkengrej og service.
  • NB! Der er p.t. ikke Internet.