Husets historie

Huset er fra 1887 – og har dermed en lang historie tilbage i tiden.

Der har bl.a. tidligere været barbersalon – Hr. Andersen købte som 20 årig huset, som han derefter indrettede til både beboelse og barbersalon.

Studstrup havde på daværende tidspunkt forretning overfor, og de gjorde det muligt for barberen at låne penge til bl.a. sakse, sæbe m.m. typisk en 6 -7 kr, som så blev afbetalt med 50 øre om ugen.

I 1980’erne købte Sparekassen Fjends huset og indrettede et pengeinstitut. Her gennemgik huset en stor renovering og der blev bl.a. indsat en stor bankboks, som den dag i dag, kan ses.

Sparekassen fik dog ikke mange år i byen og senere overgik huset til Inger Grøn Nielsen.

Vi – Michael og Bettina – overtog huset i september 2017 af Inger (og Søren). Som tandteknikker har Inger haft egen klinik i huset i 22 år.

Det blev plejet og passet pænt i mange år – men havde nu stået tomt i nogle år. Derfor var det nu muligt for os at købe det – og vi besluttede hurtigt, at det skulle komme nogle andre til gode

Vi havde en drøm om at indrette det til glade gæster – og det er nu gået i opfyldelse. Vi synes, at byen fortjener et overnatnings sted og det er nu blevet en realitet…

Så i tiden efter overtagelsen renoverede vi det nødvendige og huset stod klar til at modtage gæster til sommeren 2018. Her ses Michael i færd med at male stuen.

Herunder ses et foto, som er fundet på det lokalhistoriske arkiv i Gedsted – fra tiden hvor der blev drevet frisør salon.